Flügger fortsætter som hovedsponsor for Danmarks Stafetten

Flügger Danmarks Stafetten er Danmarks Indsamlings eksklusive cykelevent, og bliver gennemført igen i 2021.

Der venter de deltagende virksomheder syv spændende etaper, med start i Roskilde den 31. januar 2021, og afsluttende med live-ankomst under det store indsamlingsshow på DR TV den 6. februar i Viborg.

Ole Egeblad, arrangør:
”Det er fantastisk, at Flügger fortsætter det tætte samarbejde med Danmarks Indsamling og ikke mindst Flügger Danmarks Stafetten. Allerede i 2020 løftede Flüggers engagement Danmarks Stafetten markant, og sammen fortsætter vi denne udvikling. Vi cykler de syv etaper som en oplevelsestur, hvor alle kan cykle med, og vi kommer gennem nogen af de skønneste egne i Danmark, hvor vi primært cykler på grus og skovveje”.

På trods af den noget barske tid på året venter der deltagerne en helt unik cykeloplevelse, og for Flügger var det oplagt at fortsætte samarbejdet efter succesen i 2020.

Jimmi Mortensen, CEO Flügger:
”Vi er glade for igen at være hovedsponsor på Danmark Stafetten – ikke mindst i denne, for mange, svære tid. Vores kunder og medarbejdere tog rigtigt godt imod arrangementet i 2020, og i 2021 håber vi på at engagere endnu flere i den gode sags tjeneste. Flügger Danmarks Stafetten er en del af en fantastisk god sag, hvor vi sammen hjælper coronakrisens børn. Turen går gennem dele af Danmark, hvor vi har vores mange butikker og kunder. Vi glæder os meget til at cykle med – og håber at vejret er med os”.

Syv spændende etaper

31. januar: Roskilde – Korsør
1. februar: Svendborg – Odense
2. februar: Kolding - Gram
3. februar: Esbjerg – Nymindegab
4. februar: Nymindegab – Ringkøbing
5. februar: Vejle – Skanderborg
6. februar: Randers – Viborg (live-ankomst under det store DR-indsamlingsshow)

Hver etape vil have en varighed på 3-4 timer, bortset fra etapen Roskilde-Korsør, der forventes at tage godt 6 timer.

Om Danmarks Indsamling:

Danmarks Indsamling er hele Danmarks indsamling. En gang om året går 12 humanitære organisationer og DR sammen og samler ind for at hjælpe mennesker i nogle af verdens fattigste lande med at nå nogle af FNs verdensmål. Danmarks Indsamling 2021 skaber håb for coronakrisens børn, for selvom konsekvenserne af pandemien er fatale for alle verdens mest udsatte, er de mindste ofte de største ofre.

Om Flügger Danmarks Stafetten

Flügger Danmarks Stafetten er Danmarks Indsamlings eksklusive cykelevent. Se mere på: https://danmarksindsamling.dk/virksomheder/danmarks-stafetten/