Michael Larsen fratræder stillingen som Chief Operations Officer i Flügger group A/S
Michael Larsen fratræder den 30. september 2020, efter knap fem år i koncernen.
Michael Larsen har takket ja til en stilling udenfor Flügger, og fratræder derfor sin stilling onsdag den 30. september 2020. Bestyrelsen og CEO Jimmi Mortensen takker Michael Larsen for den store indsats, han har ydet gennem de seneste knap fem år.
CEO Jimmi Mortensen udtaler:
”Jeg vil gerne takke Michael for et godt og tæt samarbejde de seneste fem år, hvor jeg og den øvrige ledelsesgruppe har sat pris på hans store indsats i Flügger. Siden Michael blev en del af Flügger har vi været på en spændende rejse, og som organisation har vi flyttet os markante skridt i den rigtige retning.
Dette er blandt andet takket været Michaels ihærdige indsats for at optimere koncernens samlede produktion, forbedre vores leveringssikkerhed, og senest ved at stå i spidsen for den igangværende og omfattende modernisering af vores produktion i henholdsvis Kolding og Bollebygd, Sverige.
Michaels store indsats og dedikation har været medvirkende til, at vi i dag står væsentlig stærkere som virksomhed, og er klar til at tage de næste skridt i vores strategiske udvikling.”
Processen med at finde en afløser for Michael Larsen er igangsat. Vi ønsker Michael Larsen held og lykke fremover.
Michael Larsen